Effektivt Landbrug | Erfaringer med rapsfrø i foderrationen

En af vejene mod en mindre metanudledning fra de danske malkekøer kan være at tilsætte fedt i foderrationerne.

Det gjorde chefkonsulent Nicolaj Ingemann fra Seges Innovation en gruppe økologer klogere på, da ØkologiRådgivning Danmark havde inviteret til afslutning på eliteafgræsning 2022. Han præsenterede blandt andet flere forsøg, som har vist, at formalede rapsfrø sænker udledningen af metan, både ved god græskvalitet med høj fordøjelighed, græs med lav fordøjelighed og majsensilage.

På tværs af flere forsøg har man brugt 1,7 kg rapsfrø pr. ko pr. dag.

- Mælkeydelsen på tværs af de her forsøg viser, at den energikorrigerede mælk er steget fem procent, og metan er faldet med otte procent. Så vi får både mere mælk og mindre metan, og når vi skal gøre klimaaftrykket op, så er potentialet i det her faktisk ret positivt, fortalte Nicolaj Ingemann.

Umættet fedt er en fordel

Raps har et højt fedtindhold – næsten 50 procent pr. kg tørstof er råfedt, hvor langt det meste er umættet fedt.

- Umættet fedt har den fordel, at det binder noget brint nede i vommen, og brint er egentlig det, der er grundlaget for metanproduktionen. Mættet fedt virker også, men rent teoretisk har det umættede fedt en fordel, sagde Nicolaj Ingemann.

Umættet fedt kan dog gå ud over fiberfordøjeligheden, hvilket specielt er aktuelt i foderrationer med meget grovfoder, som ved økologiske besætninger. Noget som skal undersøges nærmere.

Lige nu bruger Brian Fruergaard-Roed rapsfrø af egen avl.

Forsøg i praksis

Seges har tidligere deltaget i et projekt, hvor man undersøgte rapsfrø i praksis i ti forskellige danske besætninger.

En af besætningerne, som var med, var køerne ved Brian Fruergaard-Roed, Himmerland.

Her fik hver ko 750 gram tørstof rapsfrø, hvilket svarer til omkring 800 gram pr. ko pr. dag.

I gennemsnit for alle besætningerne, som var med, blev fedtsyreniveauet i foderrationen hævet fra 32 til 41.

- Der er så den vigtige forskel, at i de konventionelle besætninger, som i forvejen brugte et mættet fedt-produkt, tog vi det ud og erstattede med rapsfrø, så de i snit gik fra 37 gram fedtsyre til 45 gram fedtsyre.

I typiske økologiske rationer ligger fedtsyreniveauet på 20-25 gram pr. kg tørstof. Det blev hævet fra 23 til 34 gram.

Mere mælk, lavere procenter

Når rapsfrø er blevet tilsat, er der typisk blevet taget noget stivelse ud i form af korn og forsøgt at holde råproteinindholdet konstant. Ved Brian Fruergaard-Roed har man fjernet lidt sojakage, fordi rapsfrøene indeholder gennemsnitligt lidt mere protein. Man har også forsøgt at beholde samme andel grovfoder og kraftfoder i rationerne.

- Man kan ikke undgå at lave en lille forskel i energikoncentrationen, fordi raps har en relativ høj energikoncentration, forklarede Nicolaj Ingemann.

Ved alle bedrifter, både konventionelle og økologiske, blev der set et fald i fedtprocenten og proteinprocenten.

- Vi konstaterer, at mælkemængden stiger med 1,4 kg i snit, altså omkring 0,5 kg EKM mere mælk ved alle bedrifter, siger Nicolaj Ingemann, og forklarer, at man har oplevet en væsentlig forskel mellem økologiske og konventionelle bedrifter. De konventionelle besætninger har nemlig ikke oplevet noget væsentlig forskel på energikorrigeret mælk, mens de økologiske besætninger har oplevet en stigning på 1,5 kg EKM.

Formalede rapsfrø i foderrationen kan sænke metanudledningen.

Godt for økologerne

Da forsøget kørte, var priserne nogle andre end i dag. Brian Fruergaard-Roed havde købt omlægningsraps til 6 kroner.

De konventionelle tabte omkring 40 øre pr. ko pr. dag gennem projektet, mens de økologiske steg omkring 70 øre pr. ko pr. dag.

- Der er et spændende potentiale for økologiske mælkeproducenter, ved at der måske også er lidt økonomi i det, sagde Nicolaj Ingemann, mens Brian Fruergaard-Roed ikke lagde skjul på sin skuffelse over, at han ikke direkte bliver belønnet i Arlas pointsystem for sin indsats.

Bruger stadig rapsfrø

Brian Fruergaard-Roed er efter forsøget fortsat med rapsfrø. Lige nu bruger han raps af egen avl.

Han oplever en lidt bemærkelsesværdig udfordring med opbevaringen af rapsfrø. Nemlig, at de uformalede rapsfrø er sværere at styre, trods der blæses i dyngen, men at de kan lugte harsk.

- Men de formalede rapsfrø lugter fuldstændig frisk. Man skulle tro, at det var omvendt, men det er det ikke, forklarede Brian Fruergaard-Roed.

Sænker metanudledningen

Ved at tilsætte rapsfrø til foderrationen oplevede Seges en metanreduktion på omkring fem procent pr. ko pr. dag. Og igen med et plus til økologerne.

- Fordi økologerne fik en højere mælkeydelse plus metanreduktion, så har de egentlig en reduktion på mellem 5-6 procent ved klimaaftrykket pr. kg mælk ved at bruge 800 gram formalede rapsfrø pr. ko pr. dag, forklarede Nicolaj Ingemann, som også slog fast, at man ved andre forsøg har oplevet højere reduktioner, og at man der også har brugt en større mængde rapsfrø.

Rapsfrøene ved Brian Fruergaard-Roed formales med en skivemølle. Nicolaj Ingemann slog fast, at det er meget vigtigt, at rapsfrøene formales tilstrækkeligt for at opnå den ønskede effekt.

Der arbejdes på forskellige foderadditiver, som kan sænke køernes metanudledning, som dog på nuværende tidspunkt ikke må anvendes i økologiske besætninger.