Varmen har givet kraftige afgrøder

Det varme efterår, hvor der midt i november blev målt over 10 graders varme, og hvor der endnu ikke er set skyggen af frostvejr, har givet kraftige vinterafgrøder. Og i mange tilfælde for kraftige afgrøder, der i sidste ende kan betyde udbyttetab.

- Især så vi i 2022-høsten dårligere udbytter i kraftig andetårs hvede og i tidligt såede marker. Så dels er der det udbyttemæssige, og desuden er det svært at styre ukrudtet, når der sås tidligt, påpeger planterådgiver Finn Poulsen hos Sagro.

Derfor observerer han da også, at flere planteavlere er gået bort fra at så vintersæd før den 7. september, der er skæringsdatoen for at sådanne marker kan indgå som efterafgrøder.

Flere pløjer igen

De voksende problemer med græsukrudt som væselhale, rajgræs og ital. rajgræs har ligeledes bevirket, at flere vestjyske landmænd har etableret vintersæden efter pløjning.

- Selvom der er stigende fokus på CA-dyrkning, kan vi ude på markerne se, at der gøres en større indsats for en optimal etablering. Også selv om det har en større omkostning, påpeger Finn Poulsen.

Samtidig nævner han, at en tommelfingerregel siger, at skubbes såningen til anden halvdel af september, får man kun de halve ukrudtsproblemer.

- Det har vist sig at holde ude i virkeligheden, og ikke mindst erfaringerne fra de seneste to sæsoner viser, at der er blevet etableret rigtig gode vintersædsmarker sidst i september og i begyndelsen af oktober, påpeger Sagro-rådgiveren og fremviser et lokalt eksempel ved Varde, hvor landmanden på grund af sygehusophold først fik sået et sandjordsareal med Pondus-hvede så sent som den 19. oktober. Med en øget udsædsmængde på 220 kg pr. hektar.

- Som det ses, står hveden flot, og tilmed uden ukrudt, viser han og nævner, at marken dagen efter såningen blev behandlet med 1,0 liter Boxer og 0,075 liter DFF.

Langt over gennemsnittet

I generelle vendinger vurderer Finn Poulsen for hele Sagro-området, som dækker hele Vestjylland fra syd til nord, at alle vinterafgrøderne tegner godt, og stort set alle marker er langt over gennemsnittet på nuværende tidspunkt. Dog kan han som nævnt være lidt bekymret for de tidligt såede kornmarker, der står så kraftige efter den ekstreme varme.

- Det er jo herligt med udsigten til de gode priser, tilføjer den vestjyske planterådgiver, og nævner, at de høje gødningspriser giver et lavere optimum for N-tildelingen på 10-15 kg pr. hektar.

Læs også

Forsøg med fokus på såtidspunkter

Endelig nævner han også fraværet af lus i vintersæden og dermed mindre risiko for havrerødsot.

- Det undrer os, men måske skyldes det en så lang tørkeperiode. Men biologien hos lus plejer jeg at sige, er lige så utilregnelig som at være gift.

Rapsplanter strækker sig

Også når gælder rapsen, står markerne flotte, efter planterne har vokset voldsomt i det varme efterårsvejr. Nogle steder kunne rapsen ikke etableres til den anbefalede tidsfrist omkring den 20. august på grund af tørke, men også senere såede rapsmarker står i dag perfekt.

- Tørken har gjort, at plantetallet ikke er så højt, og derfor blev der - i bagklogskabets lys - nok vækstreguleret for lidt i år. Vi ser mange lange planter, og dermed kan der være fare for udvintring af hovedskuddene. Derfor kan vi kun håbe på en grøn vinter, for rapsens skyld.

Og når det gælder gødskningen af rapsen, hvor der i år er sået større arealer, dels på grund af muligheden for rettidig såning efter den tidlige høst og de gode rapspriser, vurderer Sagro-rådgiveren, at der yderligere kan spares på den dyre gødning til foråret.

- Da jeg blev ansat i 2005, lød anbefalingen på 200 kg N pr. ha. Siden er tildelingen presset ned til 150-160 kg N, og med de kraftige planter kan mange marker til foråret nøjes med 125-145 kg N, vel at mærke med samme udbytteniveau.