Skal de kraftige vintersædsmarker afpudses?
Alt i alt er en så kraftig pels på vintersæden, som vi ser i øjeblikket, ikke nødvendigvis positivt. - Og man skal huske muligheden for direkte at afpudse en vintersædsmark eller lade den afgræsse af for eksempel får, påpeger Hans Jørgen Bak.
- Vi vil gerne kunne vækstregulere korn i et efterår som i år. Men der findes ikke nogen godkendte midler hertil, fortæller planteavlsrådgiver Hans Jørgen Bak (th.), Agriadvice - her med Martin Hjaltelins (tv.) kraftige vinterbyg. Fotos: Jørgen P. Jensen
En tur i marken på Lyngerupgaard med landmand Martin Hjaltelin og planteavlsrådgiver Hans Jørgen Bak, Agriadvice, får nødvendigvis snakken ind på betydningen af det usædvanligt milde efterår.
- Vi ser en klimaændring mod mere milde vintre fremfor nødvendigvis mere varme somre. Så vi skal også ændre vores behandlinger i marken derefter, fastslår Hans Jørgen Bak.
- Hidtil har vi næsten ikke kunnet så tidligt nok i sensommeren. Det er nok ikke altid optimalt længere, da vi tilsyneladende får foræret et langt, mildt efterår. Har man intet græsukrudt, så er tidlig såning stadig godt, da en kornplantes rødder vokser cirka halvanden centimeter pr. dag i september. Det er værd at få med.
Tendensen er tilsyneladende også mod mere forårstørke og meget sen barfrost.
- I så fald kan de lange rødder være guld værd. En større og stærkere plante klarer en forårstørke og barfrost bedre, understreger Hans Jørgen Bak.
Derfor er et stigende græsukrudtsproblem i dansk landbrug en stigende forhindring for at få robuste planter via tidlig såning.
Som praktiker ønsker Martin Hjaltelin (th.) sig helst en kort vinterperiode med mærkbar frost, da det renser op i sygdomme og skadedyr. - Og det er ikke mindst nødvendigt, da vi nu får færre og færre sprøjtemidler til at klare skadegørere med senere, påpeger Hans Jørgen Bak.
Brug graddage
Lige nu ser man dog noget, som ikke må ske i milde efterår – nemlig at vækstpunktet på afgrøderne er begyndt at strække sig flere centimeter opad.
- Så er det, at planterne bliver meget sårbare overfor en hård barfrost i februar-marts, understreger Hans Jørgen Bak.
- Derfor vil vi gerne kunne vækstregulere korn i et efterår som i år. Men der findes ikke nogen godkendte midler hertil. Det har vi derimod til vinterraps.
På samme måde har man de senere år sået mindre udsæd ud pr. kvadratmeter.
- Som rådgiver ser vi mod Tyskland og England og hvad de hidtil har gjort af behandlinger i marken. For det skal vi til at gøre mere herhjemme med de mere milde forhold.
Hans Jørgen Bak ser gerne, at efterårets behandlinger i højere grad bliver styret ud fra graddage.
- Planterne reagerer jo allerede ud fra graddage. Så bør vi følge trop med at sprøjte og gødske efter de aktuelt beregnede graddage.
Afgræsning
Som praktiker ønsker Martin Hjaltelin sig dog en kort vinterperiode med mærkbar frost.
- Det renser jo op i sygdomme og skadedyr. Og det er ikke mindst nødvendigt, da vi nu får vi færre og færre sprøjtemidler til at klare skadegørere med senere.
Hård frost behøver heller ikke skade afgrøden. I Tyskland ser man raps som livskraftig, så længe at roden ikke direkte er rådden.
Alt i alt er en så kraftig pels på vintersæd, som vi ser i øjeblikket, ikke nødvendigvis positivt.
- Og man skal huske muligheden for direkte at afpudse en vintersædmark, så længe man ikke beskadiger vækstpunktet eller lade marken afgræsse af for eksempel får, slutter Hans Jørgen Bak.
I år ses mere phoma-angreb som pletter på blade og i mindre grad lys bladplet.
