Tyske Siliconform viste på EuroTier pattegummiet »Stimulor StressLess« frem for de besøgende – noget, der var stor interesse for. Men produktet havde også både høstet en af EuroTiers eftertragtede guldmedaljer samt dyrevelfærdsprisen.

Stimulor StressLess har et bølgeformet design, som gør, at pattekoppen kan tilpasse sig patternes størrelse, hvilket gør, at det er behageligere for koen og giver en mere korrekt malkning.

Siliconform lægger vægt på, at den bølgeformede udformning betyder, at pattekoppen passer til forskellige pattestørrelser. Dermed vil problemer med eksempelvis luftindtag under malkningen af køer med små patter blive minimeret. Ligesom der vil være god vedhæftning selv ved lavt vakuum.

 

Pattegummiet bliver fremhævet som blødt, komfortabelt og hudvenligt. Derudover vil yversundheden ifølge Siliconform forbedres, idet patterne bevarer deres naturlige modstand over for sygdomme.