Mobil vægt gør det nemt at veje grise hvor som helst
Italienske Cima viser en mobil grisevægt på EuroTier, som på grund af sin lette konstruktion og lette vægt kan placeres hvor som helst, der er brug for det.
En mobil grisevægt gør det nemt at veje søer, slagtesvin eller smågrise lige akkurat, hvor du behøver det. Det kan for eksempel være på gangarealer, hvor du måske ikke i forvejen har en fast installeret vægt, siger Stefania Santarsiero fra firmaet Cima, der udstiller vægten på EuroTier. Foto: Anne Wolfenberg
En mobil grisevægt vejer ikke mere, end to mænd let kan flytte den ved at løfte i hver sin ende.
- Hermed er det blevet nemt at veje søer, slagtesvin eller smågrise lige akkurat, hvor du behøver det. Det kan for eksempel være på gangarealer, hvor du måske ikke i forvejen har en fast installeret vægt.
Sådan lyder det fra italienske Stefania Santarsiero fra firmaet Cima, der udstiller vægten på EuroTier.
- Vægten gør det muligt at veje grise i bevægelse uden at skulle stoppe dem eller have besværet med at genne dem ind i en traditionel vægt, uddyber hun.
En mobil grisevægt gør det nemt at veje søer, slagtesvin eller smågrise lige akkurat, hvor man behøver det. Strømtilslutning er overflødig, idet et indbygget batteri holder vægten kørende i otte timer. Foto: Cima
Data kan gemmes og deles
Den tilhørende software gemmer automatisk vejedata, ligesom der automatisk laves et gennemsnit for en gruppe af dyr, som man selv vælger.
Et indbygget batteri betyder, at man ikke er afhængig af strømtilførsel på det sted, hvor man bruger vægten. Batteriet kan holde vægten kørende i op til otte timer.
Data kan nemt flyttes til en PC ved hjælp af et USB-stik.
Flere størrelser
Cima viser to størrelser af den mobile vægt på sin stand på EuroTier: En vægt til søer, som måler 250x70 cm, samt en mellemstørrelse på 200x70 cm til slagtesvin og andre større grise, men vægten fås også i en version til smågrise på 60x60 cm.
Cima har forhandling af vægten i andre nordiske lande og håber på at kunne præsentere en dansk forhandler indenfor relativ kort tid.
Man kan læse mere om vægten på hjemmesiden cima-impianti.it.