L&F skifter kurs i CO2-debatten

Det har været undervejs i længere tid. En CO2-afgift på landbruget. I løbet af den netop overståede valgkamp meldte flere partier end tidligere sig på banen for at markere deres støtte til en afgift på de såkaldt biologiske processer.

Advarslerne fra landbruget – heriblandt Landbrug & Fødevarer – skortede det ellers ikke på. Så sent som ved det nyligt afviklede delegeretmøde i fødevareorganisationen lød det blandt andet således fra formand Søren Søndergaard:

- En høj CO2-afgift på danske – og kun danske – fødevarer betyder stigende priser. Og dermed tab af konkurrenceevne – og øget import. Er det mon det, danskerne vil? Jeg tror det ikke. En høj CO2-afgift på de biologiske processer vil koste arbejdspladser i tusindtal i vores landdistrikter, sagde formanden ved den lejlighed.

Erkender nederlag

Men i andre dele af fødevareklyngen har der været en anden tilgang til debatten.

- Det er ikke et spørgsmål, om der kommer en CO2-afgift på landbruget. Det er snarere et spørgsmål om, hvor stor den bliver, sagde direktør i Vestjyllands Andel, Steen Bitsch, ved andelsforeningens folkemøde dagen efter valget.

Og nu erkender formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, at slaget om CO2-afgiften på de biologiske processer er tabt. Det siger han i et interview med Berlingske. Også selvom L&F-formanden stadig synes, det er en dårlig ide at indføre en CO2-afgift på landbruget. Men:

- Nu har der været et valg, og der er regeringsforhandlinger. Vi kan konstatere, at de partier, der er tæt på forhandlingerne, alle ønsker en CO2-afgift på landbruget. Derfor rejser vi nu fem principper for, hvordan man kan sikre en balanceret skattereform, siger Søren Søndergaard til avisen.

Han tilføjer, at det nok bliver svært at indføre en afgift, uden at nogle landmænd må dreje nøglen om. Og at en CO2-afgift kan gøre det sværere for landbruget at reducere udledningen af CO2 fra erhvervet med fem millioner tons inden 2030.

- Vores klare overbevisning er, at det vil gøre det sværere, medmindre de får designet afgiften på en klog måde, og den måde kan vi ikke se for os. Det er vores bekymring, det er også derfor, at vi rejser de her principper. Målet er, at vi skal nå klimamålet på en klog måde. Og vi må erkende, at der er flertal for en afgift, siger Søren Søndergaard.

Fem principper

I stedet håber L&F-formanden, at en kommende regering vil tage højde for fem principper på området.

Det omfatter, at målet om fem millioner tons CO2-reduktion fra landbrugsaftalen i 2021 står ved magt, at en grøn skattereform for landbruget skal tage hensyn til konkurrenceevne samt risikoen for tab af arbejdspladser, at føre indtægterne fra en afgift tilbage til landbruget, at sikre et fair incitament hos den enkelte landmand ved ikke at beskatte på områder, man ikke kan gøre noget ved på bedrifter, samt at undgå værditab i landbruget som følge af en høj CO2-afgift.

Ifølge Det Økonomiske Råd kan et værditab i landbruget løbe op i 274 milliarder kroner.

Peter Kiær er forundret

Hos Bæredygtigt Landbrug har formand Peter Kiær svært ved at forstå de nye toner fra Landbrug & Fødevarer. Han synes, det er underligt, at man kommer med en sådan udmelding om en CO2-afgift, når man samtidig er imod den.

- Ser man på L&F-udspillet er præmisserne jo ret klare, det må ikke have nogen konsekvenser. Det må ikke have konsekvenser for antallet af arbejdspladser, det må ikke have nogen konsekvenser for økonomien eller for landdistrikterne, og så kan man jo bare undre sig lidt over, at de trods alt vil ind at sidde i rum med nogen, som vil os det ondt med de her klimaafgifter, lyder det fra Peter Kiær.

- Det, der betyder noget, er, hvordan vi får reduceret CO2-udledninger, som vi satte os for med forliget i oktober sidste år, men som alle partier nu render fra. Men vi kan reducere udledningerne, både med teknologi, men også ved at man driver landbrug på en ny måde. En CO2-afgift vil i den forbindelse kun forværre vores situation, rammevilkårene, og vores evne til at nå i mål med en CO2-afgift. Og det er forfærdeligt, at man går med på den præmis, siger BL-formanden til Effektivt Landbrug.

Han er ikke den eneste modstander af CO2-afgiften. Det gælder fortsat også partileder for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg.

- Vi er fuldstændig uenige i, at der skal indføres en CO2-afgift på dansk landbrug. Det vil betyde, at tusindvis af arbejdspladser forsvinder fra vores yderområder, og jeg har stadig til gode at møde en eneste landmand, der har et ønske om en CO2-afgift. Vi kommer ikke til at bakke op om den, siger Inger Støjberg i en skriftlig kommentar.

Punktet er et af de afgørende i de forhandlinger, som fungerende statsminister Mette Frederiksen er i gang med at gennemføre sammen med blandt andre Venstre om en bred regering. Det fortalte Mette Frederiksen onsdag.